fbpx

Få økonomisk hjælp med en ulykkesforsikring

En gang imellem er uheldet desværre ude. En ulykkesforsikring kan afhjælpe nogle af de økonomiske konsekvenser, som kan følge med et uheld.

Ulykkesforsikringen kan dække behandlingsudgifter, tandskader, briller, eventuelle varige mén efter et ulykkestilfælde, tyggeskadedækning og strakserstatning – hvis du har brug for det.

Vi har fået ny ulykkesforsikring

Vi gør opmærksom på, at fik du din ulykkesforsikring hos os før den 3. oktober 2024, er det andre betingelser, end hvad du kan læse på siden her, der gør sig gældende. Du kan finde forsikringsbetingelserne for din ulykkesforsikring inde på Min side.

Du har selvfølgelig mulighed for at få vores nye ulykkesforsikring, selvom du allerede er kunde. Ring til os på 96 19 45 00. Så hjælper vi dig.

Fordele ved vores ulykkesforsikring

Forskellige slags liv kræver forskellige slags forsikringer. Derfor tager vi os altid god tid til at forstå, hvordan dit liv ser ud. Vores ulykkesforsikring:

  • Giver mulighed for hospitalskompensation på 300 kr. pr. dag, du er indlagt, hvis du efter en ulykke indlægges i mere end 3 sammenhængende dage
  • Dækker op til 10 timers psykologbehandling efter ulykke
  • Ulykkestilfælde sket på skiferier er dækket, uden der betales ekstra for forsikringen
  • Mulighed for at tilvælge strakserstatning, tyggeskadedækning, brille- og kontaktlinsedækning mf. efter behov
  • Dobbelterstatning ved en méngrad på 30 % eller mere efter en ulykke kan tilvælges.

Sådan dækker ulykkesforsikring

Standard

Behandlingsudgifter
Hospitalskompensation
Psykologbehandling
Tandskader

Tilvalg

Strakserstatning
Tyggeskadedækning
Skader på briller og kontaktlinser
Farlig/ekstrem sport
Fører af motorcykel
Knæskade ved mén på 5%
Dobbelterstatning
Dækning
Standard
Tilvalg
Behandlingsudgifter
Hospitalskompensation
Psykologbehandling
Strakserstatning
Tandskader
Tyggeskadedækning
Skader på briller og kontaktlinser
Farlig/ekstrem sport
Fører af motorcykel
Knæskade ved mén på 5%
Dobbelterstatning

Information og fakta

Download vores faktaark og få overblik over de vigtigste detaljer.

Her hos Thisted Forsikring ved vi, at forsikringer kan være en kompleks størrelse. Derfor har vi valgt at samle al relevant information i det vi kalder faktaark. I disse kan du hurtigt få relevant information m forsikringen.

Skulle du have spørgsmål, så står vi naturligvis altid klar til at tale med dig på telefon 96 19 45 00.

Download vores faktaark og få overblik over de vigtigste detaljer

Faktaark Ulykkesforsikring

Faktaark Børnesyge

Faktaark Ungdomssyge

Bliv klogere på detaljerne

Betingelserne er de regler der gælder for din forsikring og dens dækninger. Du bør læse dem inden du vælger forsikring og eventuelle tilvalgsdækninger.

Betingelserne udgøres af vores fællesbetingelser og betingelser for ulykkesforsikring. Her kan du se de nyeste udgaver.

Alle forsikringsselskaber laver produktinformationsark efter europæiske standarder. Det gør det let for dig at sammenligne på tværs.

Du skal være opmærksom på, at fik du ulykkesforsikring hos os før den 3. oktober 2024, er det andre betingelser, der er gældende. Du kan finde din ulykkesforsikring og tilhørende betingelser på Min side.

Hvad koster en ulykkesforsikring?

Hos Thisted Forsikring finder du ikke en online prisberegner til ulykkesforsikring. Det hænger blandt andet sammen med, at vi ønsker at servicere hver enkelt kunde ud fra en individuel vurdering.

En individuel vurdering, hvor vi på god jysk vis tager os tid til at se på dig og dine behov. Når vi kender dig, får du både den rette pris, men også den rette ulykkesforsikring.

Læs herunder, hvilke forhold der påvirker prisen på din ulykkesforsikring.

Vi beregner blandt andet prisen på ulykkesforsikring ud fra

  • Hvem skal dækkes? Prisen varierer alt efter, om du er barn, ung eller voksen
  • Hvor høj forsikringssum ønsker du? Forsikringssummen har betydning for, hvor høj erstatning du får udbetalt, hvis uheldet er ude. Jo højere forsikringssum, jo højere bliver prisen på forsikringen
  • Hvad arbejder du med? Prisen på ulykkesforsikring afhænger også af din profession, og om du skal have en heltids- eller fritidsulykkesforsikring. Det hjælper vi dig med at finde ud af
  • Skal du have tilvalgsdækninger? Du kan tilvælge flere dækninger til ulykkesforsikringen. Eksempelvis ’tyggeskadedækning’, hvis du gerne vil have hjælp til tandlægeregningen ved en knækket tand.
Anni Severinsen, kundekonsulent

Snak det igennem med os

Ulykkesforsikring kan være komplekst, og det er vigtigt at få en forsikring, som passer godt til dig.

Derfor anbefaler vi, at du kontakter os, hvis du har spørgsmål, store som små. Du kan ringe på 96 19 45 00 eller bestille et opkald. Så ringer vi, når det passer dig.

Barn i have med hund

Pas godt på børnene

Vores børn er det dyrebareste vi har. Derfor anbefaler vi jer altid at tegne en ulykkesforsikring for jeres børn. Noget af det vi ser mest, er tandskader – og dem dækker vi selvfølgelig.

Du kan også tilvælge strakserstatning. Så får du et økonomisk plaster på såret, hvis dit barn eksempelvis er uheldig at brække armen efter et uheld.

Er du stadig i tvivl?

Få svar på dine spørgsmål

Vi ved at der er mange spørgsmål til forsikringer. Derfor har vi gjort det nemmere for dig ved at samle nogle af de spørgsmål vi oftest bliver stillet.

Hvilken ulykkesforsikring skal du vælge?

Når du skal vælge, hvilken ulykkesforsikring du gerne vil have, kan du kontakte os hos Thisted Forsikring. Ud fra dine ønsker og dit liv kan vi sørge for, at du får præcis den ulykkesforsikring, der passer til dig. Så betaler du hverken for meget eller for lidt.

Det skal du (blandt andet) vide om valget af din ulykkesforsikring:

  • Vil du være heltids- eller fritidsforsikret?
  • Vær opmærksom på, om du for eksempel dyrker sport, der karakteriseres som farlig
  • Sørg for, at du får de tillægsdækninger, som du har brug for

For det meste er det ligetil, når du skal tegne en ulykkesforsikring. Du kontakter blot dit forsikringsselskab, og i fællesskab finder vi ud, hvordan og hvorledes netop din ulykkesforsikring skal skrues sammen. Og om du har behov for en eventuel tillægsdækning.

 

Hvad er en heltidsulykkesforsikring?

En heltidsulykkesforsikring dækker dig, både når du er på arbejde, og når du har fri. Prisen på denne forsikring afhænger af de forhold, som vi beskrev tidligere.

Det skal du vide om heltidsulykkesforsikringen:

  • Når vi laver forsikringen, er dit arbejde afgørende for prisen
  • Forsikringen indeholder hjælp til psykologbehandling efter en ulykke
  • Heltidsulykkesforsikringen dækker behandlingsudgifter

Lad os lige knytte en kort bemærkning til, hvordan dit arbejde spiller ind på forsikringen. Det handler om den risiko, du løber på daglig basis.

Der er nemlig forskel på risikoen for ulykke i forhold til at sidde stille bag et tastatur og f.eks. arbejde som tømrer.

 

Hvad er en fritidsulykkesforsikring?

I modsætning til en heltidsulykkesforsikring dækker en fritidsulykkesforsikring dig kun i din fritid. Du skal være opmærksom på, at får du forsikringen, stilles der krav om, at du er beskæftiget som lønmodtager med mindst 30 timer om ugen.

Det skal du vide om fritidsulykkesforsikringen:

  • Forsikringen dækker ikke, hvis du selvstændigt erhvervsdrivende

Da denne forsikring kun dækker i fritiden, kan du ikke få erstatning, hvis du er kommet til skade under udførelsen af handlinger eller arbejde, der under normale omstændigheder hører til under lov om arbejdsskader.

 

Hvad får du udbetalt i erstatning?

Hvis du kommer til skade, kan du få en udbetaling fra din ulykkesforsikring. Udbetalingen er i overensstemmelse med de tariffer, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring benytter.

Herunder kan du se udvalgte méngrader og deres tilsvarende procentsatser.

Uddrag af Arbejdsskadestyrelsens méntabel

Tab af begge øjne eller synet på begge øjne (100 %)
Tab af synet på et øje (20 %)
Tab af hørelsen på begge ører (75 %)
Tab af hørelsen på et øre (10 %)
Tab af tommelfinger (25 %)
Tab af tommelfingers yderste led (12 %)
Tab af pegefinger (10 %)
Tab af pegefingers to yderste led (10 %)
Tab af pegefingers yderste led (5 %)
Tab af langefinger (10 %)
Tab af langefingers to yderste led (8 %)
Tab af langefingers yderste led (5 %)
Tab af ringfinger (8 %)
Tab af ringfingers to yderste led (5 %)
Tab af lillefinger (8 %)
Tab af lillefingers to yderste led (5 %)
Tab af hele benet (65 %)
Tab af fod med god protesefunktion (30 %)
Tab af alle tæer på en fod (10 %)
Tab af storetå og mellemfodsben (8 %)
Tab af storetå (5 %)
Tab af hele højre arm (70 %)
Tab af hele venstre arm (65 %)
Tab af højre hånd (60 %)
Tab af venstre hånd (55 %)
Tab af højre tommelfinger og
mellemhåndsben (30 %)